Øjeblikkets Glimt: maj 2010 gåssamtaler

Øjeblikkets Glimt

fredag den 21. maj 2010

"Stenbukken" 10.

Et håndtryk.
Kategori: December 2007 / Humør: Neutral
Gemt: 2007/12/16 21:13

I fredags var jeg med min søn til lægen.

Han skulle have fjernet sin ene storetå negl.

Da han skulle have de to bedøvninger i tåen, holdte han min hånd.

Et håndtryk med mange følelser.

Angstens/ frygtens håndtryk.

Min søn klemte min hånd. Han ikke alene klemte den.
Han trykkede så fast sammen i det håndtryk, for at få angsten ud gennem det.

Hans øjne borede sig ind i mine, mens han klemte og klemte.

Styrken/ modets håndtryk.

Jeg kiggede stille og roligt ind i min søns øjne. Kunne mærke de kræfter han brugte til at klemme om min hånd. Kunne i hans øjne læse det uforstående.
Hvorfor mærker hun ingenting.
Jeg smilede og lod ham klemme. Jeg mærkede ingenting.

Den bjørn der engang imellem vækkes i mig blev dog lidt tam, da lægen tog tangen, og stak den ind under neglen.
Da kiggede bjørnen ind i hendes unges øjne indtil det var overstået.

Jeg har en sej dreng. En super sej dreng.
En negle løs storetå helt.

Tak for i dag.



Julen 2007.
Kategori: December 2007 / Humør: Glad
Gemt: 2007/12/22 19:39

Kære alle jubii bloggere og læsere.

December er lysenes måned.
Travlhed for de fleste, men det er også en tid fyldt med dejlige dufte, og farver der stråler og glimmer.

Nu sidder menneskerne rundt omkring i de mange hjem.
Deler højtidens glæder, og lader døren stå lidt på klem.

Tænk nu hvis ham nissen kom forbi, med julens gaver.
Uden en skorsten kan han ikke aflevere fars nye shaver.

Æbleskiverne dufter dejligt i ovnen.
Mors tanker er vist blevet lidt dovne.

Teenager sønner har mave griller.
Femogtyve øren i hånden triller.

Åh ja, - forventningerne er igen i år uendeligt store.
Hemmelighedsfuldt fruentimmeret smiler "hardcore".

Glædelig jul fra et glad fruentimmer.

Oh du mit evige bagholdsangreb.
Du kryber op langs rygraden og sætter dig fast i mine skuldre.
Klamrer dig til dem og spænder dem sammen i skruevingen.
Oh skulderspændinger og nakkestivhed.
Opsvulmede håndled, og stive fingre.
Det var det hele værd.
Endnu en jul at vinde.
Varmen flyver med englevinger.

Træt ja, og lidt øm i skuldrene efter alle de julekort der skulle skrives.
Gaver der skulle pakkes fint ind.
Tunge indkøbsposer fyldte med bl.a. klejner, pebernødder, guf og knas.

Julen kom ikke som nogen overraskelse, men at dagene forsvandt som dug for solen ,var nok det sædvanlige "bagsmæk"..
Hæ hæ jeg har nået det.

IGEN...

Tak for i dag.



Platform.
Kategori: December 2007 / Humør: Neutral
Gemt: 2007/12/27 21:37

I dag da jeg sad og spiste min morgenmad, kiggede jeg længe på alt min julepynt.
Snart skal det pakkes ned i kasserne og stilles væk.

Tanken om det gjorde mit i forvejen lidt triste humør endnu mere trist.
Her bliver så tomt...
Omend vi har mange ting der pynter hjemmet op.
Der er bare noget særligt ved julepynten. Den bringer en speciel glæde ind i mit sind.
Julemænd og nisser. Snemænd og engle. Julelys og hjerter. Uroer og stjerner.
Lyskæder og julesokker...
Indtil videre får det lov at hænge året ud.

Højtiden er glædeligt overstået. Roligt, fredeligt og stille forløb den. Sådan som jeg foretrækker den. Sammen med dem der betyder mest i min tilværelse.
Flæskesværen var sprød og lækker. Ris risalamanden vellykket. Sovsen skilte ikke, og kartoflerne kogte ikke ud.
Gaverne gjorde lykke, Min spændte teenager kunne endeligt slappe af efter at have pakket alle sine ud.

Jeg er et lykkelig menneske, at have en familie at fejre julen sammen med.

I år fik jeg ikke sent så mange julekort med posten, men jeg sendte over 20 julehilsner over e-mailen.

I år var jeg specielt glad for det brev jeg kunne sende.
Jeg syntes det indeholdt mange af de følelser jeg rummer.

Til alle her på Jubii blog vil jeg omredigere det til en nytårshilsen.

Snart dækker vi festligt op med nytårsduge. Foldede servietter og stearinlys.
På bordene ligger de fint indpakkede knallerter med bånd, Schy... Tys – tys.

Håber glæden og varmen vil fylde dit sind. Uanset hvor du er, og med hvem.
Nytårets fyrværkerier skydes højt op i himlen med champagnebrus og klem.

Mit sind skal være fyldt med varme og glæde.
Alligevel vil der være tårer der gerne vil græde.

Lykkens overflod har jeg, for dem jeg elsker og har kær.
Engleskarer på blide vinger, Flyv ud til fjern og nær.
Drys, - drys mine mange ønsker og håb hos hver især.

Et årsskifte.
Et lys der slukkes og et nyt der tændes.
Mine tanker bliver melankolske.
Til dagligt tænker og reflekterer jeg meget, men omkring et årsskifte sættes det hele især på højtryk.

Overskriften på mit indlæg symboliserer:

Forandringens kunst
Stabilitetens sikkerhed.
Synlighedens tilblivelse.
Sanse stimulering.
Forståelsens dimensioner.
Holdnings fortolkninger.

I går oprettede jeg: "Forvandlingskuglen"..

Tak for i dag.



Det nye års første dag.
Kategori: Januar 2008 / Humør: Neutral
Gemt: 2008/01/02 00:47

Uret talte ned til 2007 sidste klokkeslag.

Det er mærkelig at afslutte et år...
Tage "afsked" med det.

Det var efterhånden blevet lidt vanedannende - det gammelkendte.
Ja... Vil nærmest være tilbøjelig og mene, at jeg vel i og for sig var blevet fortrolig med det.

Vi havde fået drukket dus. Var kommet på talefod med hinanden.

Dagligt gået hånd i hånd sammen.

Fire årstider.

Det føltes i virkeligheden som et fosterstadie.
Derinde i livmoderens tryghed. - I mørket.
Vi fødes til et nyt år.

Året starter i den mørkeste og koldeste tid.
ligeledes slutter det i den mørkeste og koldeste tid.

Ville det føles anderledes hvis årsskiftet f.eks. var den 30. juni?
Den lyseste årstid, i stedet for den mørkeste.

Farvel du kære gamle år som jeg lærte at kende så godt.
Goddag til et helt dugfrisk nyt år, som jeg efter midnats slagets første kling bød velkommen med åbne arme.

Som da jeg fødte min søn, og ,fik ham lagt op til mit bryst.
Således åbnede jeg mine arme og kærtegnede det første spæde minut.

Tænke på, at det er mit resten af livet.. Også når det slutter...

Et nyt led sættes i kæden.
Kædens mange led... Et år mere.
Et "gammelt år lagt i forlængelse af de forudgående.
Et nyt år jeg ikke kender, - men som jeg har fået.

Tak for et år der er gået.
Velkommen til et nyt år.
Et godt nyt år.

Tak for det nye års første dag




Vinter.
Kategori: Januar 2008 / Humør: Neutral
Gemt: 2008/01/18 17:27

I dag:
Den 18. januar.
Over halvdelen af måneden er gået. Efterhånden kan jeg se en ende på den.
Januar trækker søm ud

Hvis jeg skal forsøge at analysere ovenstående sætning, må det være noget i retning af: Jeg går lidt i opløsning. Bliver ustabil og uligevægtig.
Kan I se en sammenhæng?
Hvis jeg for eksempel var en reol og skruerne blev løsnet, ville den blive vakkelvorn.
Det er jeg, vakkelvorn og mere skrøbelig.

Dagen er tiltaget. Jeg mærker det især på det her tidspunkt. Skumrings tidspunktet. For nogle uger siden var det allerede mørkt nu.

Jeg trænger til lys. Jeg venter lidt utålmodigt på foråret.

På onsdag i næste uge skal jeg starte i arbejdsprøvning. Hvis det altså bliver til noget.
I dag ringede jeg til Reva Centret som kunne oplyse mig om, at de ikke havde lavet nogen kontrakt med kommunen. De havde ikke modtaget nogle papirer.
HALLOoooo.
Jeg har nu gået i sådan cirkus en uge og haft højtryks kogende på vågeblus.
For at få dæmpet, og ventileret lidt af det overflødige ud... Der skal gøres plads til det alt det nye der skal puttes i "gryden"....
HALLOoooo.
Jeg frustreres af den her ventesal.
Jeg sidder med en billet uden afgangs tidspunkt...

Nåh, - ikke flere sure opstød her fra mine uslebne kanter.
Nu vil jeg gå ud og smøre den grovhakkede leverpostej på et stykke grovæltet kernerugbrød. Og for at symbolisere det er fredag og weekend, vil jeg ekstravagant lægge to store skiver asier ovenpå min mad.

To sammenhængende sove længe dage.
Det er en dejlig tanke.
Nu blev fruentimmeret i et lidt lysere humør.

God weekend.
Tak for i dag.



"Virvar"...
Kategori: Januar 2008 / Humør: Neutral
Gemt: 2008/01/29 11:43

I dag kan jeg mærke dem.

Alle følelserne.
De sitrer, hamrer og banker.
Hjertet slår med hurtige slag.
Pulsen er som en dynamolygte.
Adrenalinet sprøjtes ud af binyren.
Mit sind er i vild uorden.
Mine tanker og følelser er løbet løbsk.
Utæmmede som de vilde dyr.
Styret af en eneste drift.
De er sultne. De vil mættes.
De er på jagt efter noget der kan tilfredsstille dem.
Min hals er sammensnøret og helt tør.
Angsten har sat sig i halsen og i brystkassen.
Uroen er uopslidelig.
Denne stressende uro der føles som en industri.
Kroppen er blevet en fabrik.
Den skal forbehandle og bearbejde alle de tanker og følelser der ligger på rullebåndene.
Der arbejdes på højtryk.
Treholdsskift uden pauser og med mulighed for overarbejde.

Mange mennesker har fyldt mine tanker den sidste uge. Mange menneskers tanker og følelser. Jeg vil så gerne vise dem min sympati, forståelse og empati. De medmenneskelige næstekærlige følelser.
Det har jeg gjort i stor udstrækning.

Jeg glemte bare mig selv. Jeg glemte at mærke mine egne tanker og følelser.
De kom væltende ind i går aftes...
Der kunne jeg pludseligt mærke, at jeg også måtte vende blikket indad.

Jeg har selv en masse hængepartier i mit eget liv, Ting jeg har lagt i rodede bunker.
Bunker hvor der er blevet lagt yderligere ting oveni.
De er ved at vokse mig over hovedet...
I dag må jeg rydde op i dem.
Sortere dem ud i flere men mindre bunker.
Systematiser dem.
Men vigtigst af alt også begynde at forholde mig til dem.

Det er nogle gange svært at være et menneske der gerne vil give, men engang imellem også må opgive.

Mine tanker flyder ud i denne tekst.
Tanker uden tårer.
Jeg vil så gerne græde...
Jeg ønsker den forløsning som tårer mange gange kan give...
Jeg skriver i stedet...
Jeg tømmer ud...
Her i det rum jeg altid har kaldt min tænketank.
Her hvor jeg uden at skulle veje eller vægte mine ord, bare kan åbne en ventil og skrive uden at tænke på om det er sammenhængende.

Det er dejligt, at jeg altid ved jeg kan stille ind på denne kanal, når jeg har brug for det.
Trykket bliver lettet, og der bliver skabt lidt plads til de konstruktive tanker.
Jeg kan mærke det allerede har hjulpet lidt.

Tak for i dag.



Alles ist väk...
Kategori: Februar 2008 / Humør: Neutral
Gemt: 2008/02/03 20:16

Hold kæft hvor er jeg bare deprimeret i dag.
Fuldstændigt udhulet og tom, men dog fyldt helt op til bristepunktet.

Mit kød på skelettet er igen blevet pillet af, - syltet og lagt i konserverings lage.
Det der var tilbage.
Resterne og levningerne der ikke kunne skaffe mere næring hos dem der havde fået mættet deres appetit.

Åh ja så sidder jeg her og kunne godt trænge til lidt vækstfremkalder til at gendanne den hudløshed som jeg efterfølgende har fået.

Når jeg er længst nede og tilværelsen føles gråt i gråt finder jeg en vej tilbage til lyset ved for en stund af lægge realitetssansen i baghovedet, og skabe et surrealistisk rum.
Hvor tankerne kan få fri og fantasien få råderum i en form for umættelighed i det ordspil jeg elsker at pusle sammen.

Legen med ordene i overnaturlige omgivelser. Fjern fra virkeligheden.
Som "Super heltinden"... Agenten og privatdetektiven.

Tak for i dag,

Indlægget er blevet redigeret den 11.april 2008



Klovnens grimasser.
Kategori: Marts 2008 / Humør: Neutral
Gemt: 2008/03/01 22:24

De sidste 3 uger har jeg været i et Reva Center.
Jeg er i et 4 ugers forløb der hedder: "Arbejde og Helbred"...
Det er et udmærket tilbud.
Der er en fredelig, rolig og beskyttet atmosfære,
Det er ikke angst, - eller stress provokerende.
Omend jeg "bare" skal forsøge at være beskæftiget mens jeg er der, stilles der ingen forventninger til hvor meget jeg præsterer.
Jeg maler.
Overmaler, og maler igen på overmalingerne.
Abstrakte og surrealistiske billeder i stærke farver.
Om jeg laver 20 penselstrøg - 30 - 40 eller 50 om dagen, er der ingen der blander sig i eller anfægter.
Jeg burde ikke blive overanstrengt eller udmattet.
Mit hoved bliver træt...
Ikke fordi jeg skal bruge det koncentreret, men det påvirkes alligevel.
Min fritid påvirkes.
Jeg har i de 3 uger der er gået været fuldstændigt drænet for energi når jeg kommer hjem.
Flad som en rødspætte og har bare lyst til at pakke dynen tæt om kroppen og forsvinde ind i intetheden.
Rent ud sagt har det kun været det elementære jeg har lavet.

Jeg håber at genfinde min skrivelyst når den 4. uge er færdig.
Hvis jeg da ikke lige falder ned i et bekymringshul...
For hvad udmønter dette forløb sig i...
Kan jeg mon lade være med at spekulere på fremtiden?

God weekend.
Tak for i dag.



Stjerne drømmeren
Kategori: April 2008 / Humør: Glad
Gemt: 2008/04/02 10:21

Jeg har lige ligget vandret en times tid.
Altzå fladet ud på divaen for at fordele tyngdevægten.

Tror jeg måske tog lidt for hårdt fat, da jeg æltede bolledej i går formiddags.
Enten har jeg forvredet ryggen, - eller også er der sket endnu en porøsitet i skelettets knoglestruktur.

Modsat dem der tilkalker - afkalker jeg.

Pokkers om det ikke gør ondt. Bare det at fylde ilt ned i lungerne og mærke dem udvide sig og trykke mod ribbene, føles som et rustent hejseværk der trænger til at blive smurt med mandelolie.

Nåh men det plejer at stabiliseres med elektriske varmebølger. Nogle Panodiler og et par liter skummetmælk.

Inden jeg lagde mig havde jeg over Skype talt med nogle af min søns venner oppe fra det mørke Nordjyske højland.
De har her til aften startet en fanklub. Den tæller indtil videre 10 medlemmer.

Jeg har jo altid haft en indre drøm om en dag at blive berømt.
Jeg havde dog ikke drømt om, at berømmelsen skulle komme fra en flok ellevilde teenagere.

Mens jeg lå der på divaens bløde leje og fantaserede om kuglepenne i forskellige farver til at skrive autografer med.
Kom jeg til at tænke på, at jeg nok blev nødt til at anskaffe en større aftalekalenderbog da journalisterne fra sladderbladene sikkert ville lave pappasrazziaer for at kunne bringe det første interview.

Jeg havde sødmefyldt ligget og hørt lidt efter alle de samtaler min søn havde ført, inde på hans værelse.

Men hvad var nu det.
Som et lynnedslag blev mine drømmebilleder flænsede, da jeg hørte min søns sprøde stemme sige: "Der er jo en grund til hvem jeg er, - der er født af en person, vi i familien kalder retarderet"...

Så kom fruentimmeret til at skraldgrine, så ovenboen kom ned for at spørge om vi ville låne iltapparatet...

Nåh, men i morgen har jeg lovet at give min første pressemeddelelse til: "The Gang"


De er ikke til at spise af med to flade klapsammen madder. De vil fodres med højt belagt smørrebrød med karse.

Desværre kan jeg ikke have en stilethæl i to lejre.
Jeg bliver nødt til at prioritere min fremtidige karriere som " glamourøs stjerne".
De næste par dage skal jeg styles og promoveres.

Ønsk moi lige tæ løkke ik'...

Jeg forvænter at vænde tilbavs når strømforsyningen er faldet til normalt forbrug.




Kontraster
Kategori: April 2008 / Humør: Neutral
Gemt: 2008/04/10 08:44

I dag kan jeg mærke der igen er kommet dynamik i tankerne.
Tankerne har fået fornyede kræfter.
Jeg har overskud til at koordinere og fortolke en del af de sanseindtryk der enten skaber vinkelrette, eller skæve tanker og refleksioner.

Lyset er det der dominerer i dag.
Det er impulsgivende for de gode tanker.
De udvikler ikke angst og frygt, for de komplekse forventninger og konsekvenser.
Jeg behøver ikke være i en forsvars position, mod det mørket normalt forvrænger og fortrænger.

Lyset og mørket.

To proportionale modsætninger med kontrast fylde og niveau forskelle.
En skilleline hvor de øjeblikkelige oplevelser tilpasses og manifesteres enten i realiteter eller illusioner.

Lysets og mørkets kræfter konkurrerer på skift om at holde oplevelserne i skak.
Der er ingen regler. De er styret af længsler.

Den hvide svane.
Reflekterer lyset.
i det uberørte.
Det upåvirkelige.
Renheden, glæden og den gode tro.

Den sorte svane.
Absorberer lyset.
I tungsindet og sorgen
Melankoliens påvirkelighed.
De triste tanker.
Det uforklarlige.

Mit stjernetegn (Stenbukken) har farven sort.

Jeg ved så ikke om der er nogen symbolik i det...
Jeg interesserer mig ikke videre for astrologi.

Til gengæld er jeg opmærksom på, hvorledes de lyse og de mørke tanker kan opbygge og nedbryde mine selvbilleder og identitets følelser.
Blandt andet i de iagttagelser som jeg oplever, og er vidne til.

Måske er det illusorisk at tro, at det jeg tror jeg ser er virkeligheden. Sandsynligvis er det blot en bevægelse der skifter. Den ændrer sig i brøkdele eller splitsekunder.

Var det lysets eller skyggens side jeg så?

Engang imellem skal jeg ikke udpensle, - mikroskopere, og analysere alting i små detaljer.

Som menneske befinder jeg mig stadig i en støbeform.
Jeg tror aldrig jeg bliver helstøbt.
Uanset hvad, ved jeg hvilke elementer der skal smeltes sammen.
De gør mig til den jeg er.

Rosens duft.
Sprayet over en spinkel vintergæk fra en parfume flakon




Digt.
Kategori: Juni 2008 / Humør: Neutral
Gemt: 2008/06/28 18:55

Følelsesbefrugtning med sorgens sæd.
Tornefulde musikstykker uden omkvæd.
Tankespind bag mit fortræksgardin.
Perlende dråber i den blodrøde vin.

Kærligheden er tusind kilometer væk.
I mine hænder ligger en enkelt brik.
Jeg tænker på dig i små mosaik stykker.
I sindets tynde lag af bladguld jeg dykker.

Du er altid med mig under min hud.
Puster dit korte liv ind i mit hovedbrud.
Følsomme og sårbare komponenter.
Føres videre til næste måneds kalender.

Erindringsbilledernes blomsterflor.
Minderne er livets navlesnor.
Tankerne styres af følelsernes spor.
Muslingens inderside er af perlemor.



RO.
Kategori: Juli 2008 / Humør: Neutral
Gemt: 2008/07/06 11:08

Aforisme.

“Lykke er at vide,
at jeg ikke kan forandre alting,
men at jeg vil gøre hvad jeg kan for,
at det jeg kan forandre,
bliver til det bedre.”!


Mit sind kan igen fyldes med fred og ro.
De grønne vækster spirer.
Engang bliver det en frodig have.

Et staudebed fyldt med smukke farverige blomster.

Mit landskab har i et stykke tid været en sandstorm i en ørken.
Jeg har set og oplevet virkeligheden som en kornet og grynet virvars masse.
Tankerne, - følelserne og forestillingerne tog på langfart, og forsvandt i en spøgelses by.

Min forstand – ånden – intellektet eller hvad pokker jeg skal kalde det gik på stand by.
Distancen mellem meningen og forståelsen blev verdens fjerneste afkrog.
Der hvor fortørnelsen endeligt finder sin rasteplads, og harmen kan få afløb for alt den galde
der har hobet sig op.
Kloakken blev slamsuget og der blev renset ud i alle de indestængte tanker og følelser.

Handlingslammelsen blev pludseligt fyldt med energi.
Alt det der havde gemt sig i ”dybet” fandt vej op til overfladen.
Den indre stemme genfandt sit sprog.
Et lille fingerpeg – en retningspil og hundredvis af stikord.

De første små frø blev sået.
De første små spirer groede.
De første små knopper er på vej.
Snart kan jeg sanse alle duftene og føle freden,
i min sindsros have.




Oprydning.
Kategori: Juli 2008 / Humør: Neutral
Gemt: 2008/07/16 23:07

Min indre vicevært har travlt.

Hun er gået i gang med den helt store hovedrengøring.

Bavl - bævl og blævrevæv skal ferniseres.

Indviklede knuder på tanketråde skal løses op.

Mørkekammeret skal have rullet persiennerne op så der kan komme lysindfald.

Hjertekammeret er blevet gennemtrængt og gennemhullet med sorg.

Viceværten kanaliserer alt det væmmelige der er sluset ind, og sluser det ud igen.

Tristheden har bemægtiget sig meget plads.

Depressive tanker har været i omløb og cirkuleret i vildsomme strømme.

Når alt er udrenset vil jeg sikkert blive klart tænkende igen.

Mens der bliver luget ud i virvars rodet vil jeg duve i hængekøjen.

Alt den trafik og travlhed der har været i mine tanker og følelser, er et overstået kapitel.

Det sidste punktum er bare en lille sort prik.

Et lille fnug som viceværten støvsuger op.

Tak for i dag



August.
Kategori: August 2008 / Humør: Neutral
Gemt: 2008/08/03 10:35

Det regner.
Stille regn.
Hvor lyder det smukt.

Jeg har egentligt aldrig tænkt over at regn har en smuk lyd.
Vinden har også lyd.
Den rusker i træernes kroner.
En stryger der spiller på grenene.

Nu er det sommerens sidste måned.
Sommeren har vist sin dejlige årstid med masser af dejlige varme solskinsdage.

Jeg er næsten blevet ladt helt op med lys,
Jeg kan mærke det, for lyset giver en god energi.

Jeg skrev en lille tekst i går.
Måske er den fejlplaceret?
Jeg ved det ikke - endnu.

Der er flere mennesker der er kommet ind under min hud.
Nogle giver varme.
Andre giver kuldegysninger.
Uanset hvilke følelser de giver mig ved jeg, at jeg aldrig overfor dem kan gøre forståelig hvordan jeg har det.
Hvordan jeg er skruet sammen.

Jeg føler jeg har mistet ordene.
Måske bare midlertidigt.

"Skærsilden"

Fortrædelighed - tornens splint – fait accompli.
Smertegrænsen opfostres på angstens akademi.
Fantasiens fatalitet genspejles i klaustrofobi.
Drømmens symbol er skrækscenariets agorafobi.

Jeg kan ikke adskille eller separere tanker og følelser.
Det er umuligt at rive tankestrømme og ord fra hinanden.
Som fraklip i en bunke båndsalat.
Jeg kan ikke pille følelserne fra hinanden.
Mit sindelag lever ikke i et nonchalant cølibat.
Jeg ønsker ikke, at være en karikatur og parodiere et vrængbillede.
Eller en trohjertet tomrums beboende mellemrums figur, der er stillet op som dekoration i en kulisse.
Den toppede u censurerede høne.
Maskeret, - tilsløret og viklet ind i gaffa tape.
En strejfende Perlemorsommerfugl.
Skamskændende trubaduren der digter sine minde sange.

Solstrejfene i vandfaldets fossende kaskade.
Lodrette forstøvede dråbers berøringsflade.
Regnbuens farveglans på en ny poleret facade.
Tanke skummende sprøjt i følelses blokade.

Følelser i karavane.
Tanker så spontane.
Livets rutsjebane.

Tak for i dag



Fredags tanker.
Kategori: August 2008 / Humør: Neutral
Gemt: 2008/08/15 17:48

Jeg har endnu engang fået stækket mine vinger.

Den frihed jeg næsten kunne mærke skulle løfte mig op i de små blide vindstrømme og føre mig hen til nye himmelstrøg, er igen blevet fjerne horisonter.

Jeg skal igennem en ny arbejdsprøvning.
Denne gang af en varighed der er tredobbelt.

Det gode ved det hele er, at jeg har fået lovning på, at komme det samme sted hen som jeg var for 5 måneder siden.

Jeg kunne selvfølgeligt bare falde ned i et sort hul og lade det fylde op med jord, men hvorfor skulle jeg dog det?

Jeg lå jo allerede dernede.

Nu har de hentet hejseværket og fået mig oven vande til det de mener kan afklare mig yderligt.

Selv om de sidder med nogle helt friske og u krøllede papirer som tydeligt fortæller at alle muligheder er udtømte.

Nej - nej det er de ikke.
Der findes en knappenål i høstakken.

Jeg har det sidste halve år omtrent blevet udlært i at holde godt fast om alt det positive.
Jeg har åbnet øjnene for alt det gode og målrettet forsøgt at blive ved med at fokusere på det.

Det vil jeg blive ved med.
Jeg ved der findes nogle andre mennesker der ser med andre øjne, og som forlængst har opgivet at finde den nål i høstakken.

Dem sætter jeg min lid til endnu engang.

Jeg føler det ikke som et personligt nederlag at vende tilbage til de mennesker der under min sidste arbejdsprøvning vurderede mig.

Det er ikke mig der har tabt - det er de andre.

I øvrigt har jeg indenfor den sidste måned haft 2 sejre.

Jeg er en overlever.

Og så ville det have sin berettigelse at kunne lægge nummeret ind med Gloria Gaynor * I will survive* - men jeg kan desværre ikke finde ud af at lægge noget som helst ind i denne blog.
Hverken billeder eller musik.

God weekend.

Tak for i dag.



Myndig.
Kategori: August 2008 / Humør: Glad
Gemt: 2008/08/26 17:10

I dag har jeg valgt at vise det største smil jeg kan præstere.

På dette tidspunkt for 18 år siden blev jeg kørt ind på fødestuen på Hvidovre Hospital.
Det var en søndag.

Lørdag den 25. august var min mand og jeg inviteret til grill hos nogle gode venner i Rødovre.

Jeg var på det tidspunkt gået 12 dage over min termins dato.

Det meste af dagen havde jeg haft det underligt, og havde absolut intet overskud eller lyst til at tage på besøg, men jeg ville heller ikke være bekendt at melde afbud.

Mine gode venner lavede grill koteletter. - UHM - "hvor dufter det godt, og det ser vel nok lækkert ud" sagde jeg mens min mave slog koldbøtter.
Jeg tyggede og tyggede den mad i mig.
Kunne næsten ikke synke maden - og måtte da også ud på toilettet og besørge det hele til kummen.

Omkring kl. 21.30 ville jeg gerne hjem.
Da jeg står ude ved vores røde Skoda og skal til at lukke døren op og sætte mig ind i bilen går vandet.
Når jeg skriver går er det lidt underdrevet.
Det løb som en vandhane.
Jeg blev fuldstændig forfjamsket, - men det blev min mand og mine venner sandelig også.

Ind i Huset igen.
Mens min mand ringede til Hvidovre hospital tog jeg tøjet af.
Lånte et par af min vens underbukser.
Sådan et par store hvide herreunderbukser med gylp, og et gråt hundetæppe til at vikle omkring mig.
Min mand sagde at Hvidovre gerne ville have vi kom derud.

Der var helt tomt på fødeafdelingen.
Min hjælpsomme mand bad mig vente mens han fandt noget personale.
Det syn der mødte personalet var et fruentimmer der stod viklet ind i et gråt hundetæppe - iført store hvide herreunderbukser med gylp, og stående i en større fostervands pøl på gulvet.

Det var ikke lige sådan jeg havde forberedt at skulle ankomme til hospitalet.

Fødeafdelingen ville gerne beholde mig om natten selv om jeg ikke havde veer eller havde åbnet mig en centimeter.

Min mand tog hjem.

Jeg fik ikke sovet ret meget den nat.
Ikke p.g.a. jeg havde ondt, men en masse tanker susede gennem mit hoved.
Forventningens tanker,
Alt det jeg havde ventet på under min gravidet skulle nu ske. - om snart.
Om snart blev til mange timer.

Jeg fødte min søn kl. 21.50 søndag aften.
Min elskede søn vejede 3950 gram og målte 57 centimeter.

En guldklump der blev lagt oven på min mave, og straks lavede en ordentlig pubæ på den.
En guldklump der blev lagt til mit bryst og allerede efter få minutter havde lavet et sugemærke omkring min ene brystvorte.

I dag bliver han 18 år.
Er blevet en stor dreng på 190 centimeter og bruger skostørrelse 46.
En ung mand på vej ud i livet.

Min søn.
Jeg elsker dig.


Når vingerne bær' dig.

K. Jacobsen / O. Hummelgård.
Sang Eva Madsen

Du gir' mig kamp til stregen.
Smækker med din dør,
du klæber til det sidste ord.
Sekundet efter - er du den du også er.
Du plukker blomster til mit bord.
Der strømmer vilde floder -
gennem din krop.
I en fremmed uendelighed,
og du kan høre bruset
fra det frie fald.
Lige rundt om hjørnet et sted.

Når vingerne bær' dig
og du svæver fri vinden
og tidernes morgen
skimtes i det fjerne.
Så står jeg tilbage
følger dig i mine tanker.
Med hænderne tomme,
Men med åbne arme.

Jeg husker første gang jeg -
slap dig løs.
I en grusom verden af trafik.
Nu står jeg her igen,
Kan blot håbe på,
At du kan bevare dit åbne blik.

Når vingerne bær' dig
og du svæver fri vinden
og tidernes morgen
skimtes i det fjerne.
Så står jeg tilbage
følger dig i mine tanker.
Med hænderne tomme,
Men med åbne arme.



Kontraster
Kategori: September 2008 / Humør: Neutral
Gemt: 2008/09/08 14:44


Tankerne er alle de små frø jeg sår, og som får mine bede til at spire og gro med blomstrende stauder.

Følelserne er dem der plukker blomsterne, og stiller dem som smukke farverige buketter i små og store vaser.

Farverne i mine staudebede er meget afstemte og sammensatte af de tanker jeg havde da jeg såede frøene.

Hvis jeg var en kunstner og for eksempel malede en raps/ sennepsmark om vinteren, ville jeg kunne genskabe alle detaljerne, fordi jeg ved hvordan den ser ud i dens blomstringstid.
Det er en form for fotografisk hukommelse, eller en visuel evne.

Når jeg tilbereder maden, ved jeg på forhånd hvilke ingredienser jeg vil bruge.
Jeg er omhyggelig med ikke at bruge for meget, men heller ikke for lidt.
Jeg tilbereder maden med den smag som både jeg, og dem der skal spise den godt kan lide.

Sådan er mine stauder også blevet plantet.
Med omhyggelighed, og med detaljer i vækst og farver.

Detaljer er meget vigtige i min tilværelse.
De er også vigtige i min udtryksform.
Mit sprog.
Kroppens og stemmens, - men også den måde jeg skal udtrykke tanker og følelser med skrevne ord.

Glæden skal kunne mærkes med alle de smil og lys i øjnene, teksten blev skrevet med.

Smerten skal kunne føles med alle de tårer der blev grædt,
mens teksten blev skrevet.

Det er en balancegang, for som menneske er jeg ikke en detalje, men en helhed i glædens og smertens handlinger.

Jeg forsøger ikke at beskrive paradiset eller helvedet, men et helt almindeligt menneskes tilværelse når det gør godt, og når det gør ondt.

Nogle gange er det som ny udsprungne, - blomstrende og farverige buketter.
Andre gange som falmede, - tørre og visne buketter.




To bee continue,
Kategori: September 2008 / Humør: Neutral
Gemt: 2008/09/14 09:38

Jeg sidder helt alene i mit privatdetektiv bureau.

Sekretæren afvikler overarbejdstimer, og er taget på et Brush up – kursus.
Dejligheden mente, at hendes nuværende kvalifikationer trængte til at blive opdaterede, og få en make over indenfor politik, - økonomi og sociologi.

Bureauet har indenfor de sidste måneder gennemgået en ny renovering.
Vi kører på lavenergistrøm.

Alt det tekniske og elektroniske udstyr i laboratoriet er afhentet af en kræmmer, der mente han kunne omsætte det til et par håndører på et loppe, - eller kræmmermarked.
Jeg byttede det til en årgangs GPS model.

Min sidste klient ”fru Nødtørft” omsatte mit honorar til naturalier.
Eller som hun kaldte det: ”Apokryfisk internaliserende adfærds solidaritets læring”... ?

Har du et password ”sagde jeg” til den rævepels, som hun havde efterladt til sekretæren.

Jeg har forgæves ledt efter betydningen i min Kryptografiske algoritme, men den oversætter desværre ikke uforståelig information.

Mine trøskede mandler trænger til et par kopper varm kamillete nede på den lokale.
De sg. blevet lidt møre her på det sidste af indeklimaet, og et par kartoner grønne Cecil.

De fænomenologiske fornuftsbetonede logik tanker trænger til en ordentlig iltning.

Det er reserve-overskuds-central-nerve-systemets kadaver disciplin der med hjertesuk og klagesang, får min demoraliserede torso til at gå forbi Matas, for at købe et desinficerende middel.

Nu hvor jeg alligevel er her må jeg også have nogle vat pinde, en tube zinksalve og nogle barberhøvle.

Har I mon en kur mod afsindig præsvækkelse ”spørger jeg” den yndige velsoignerede kvindelige ekspedient om.

Mit spørgsmål illuminerer fuldstændigt hendes ansigtsfarve.

Øøøøhhh... ”Siger hun”... Øøøøhh....
Er De venlig at gentage Deres spørgsmål.

Kan jeg få en kvittering til min revisor ”siger jeg”.

Jeg sniffer lige en vejrtrækning på vej hen til den lokale, mens min indre stemme siger nogle spottegloser.

Det er efterhånden blevet en hård branche, at være autoriseret privatdetektiv, med speciale i kriminerende opgaver i underverdenen.

Der findes efterhånden så mange forklædnings eksperter med falske bluff teorier og ammestuehistorier, så vi der i sin tid fik det blå stempel er omgivet af fidusmagere, der udkonkurrerer os med deres discount salærer.

Inde på den lokale er der et dunkelt baglokale hvor ”ligaen” i ny og næ mødes.
På opslagstavlen hænger der jævnligt ”sager” der ønskes opklaret.
Lejlighedsvis fæstner mine øjne sig ved nogle af opslagene.

Søges:

En stabil og ukonventionel detektiv til et omfattende efterforsknings projekt i rød kode.

Æbleplantageejer Cox Orange.

Aha ”tænkte jeg”, en større røveri sag hvor jeg kunne få brug for mit avancerede aflytningsudstyr og spion kamera.

Det handlede tilsyneladende om et organiseret forbryder kartel af æbletyve på æblerov.
Hmmmmm...

Mon jeg ekstraordinært skulle tilbyde min exceptionelle assistance til at opklare denne forbrydelse?




I dag:
Mandag den 18. januar 2010.

De sidste indlæg i blog profilen: Stenbukken er kopierede indlæg skrevet i den/ de aktuelle blog profiler jeg havde i forummet: Mingler/ 24.

Jeg valgte at slette de 4 profiler jeg havde på jubii bloggen og kun koncentrere mig om "dette" forum. (mingler/ 24.dk)

En svær beslutning.
Måske specielt fordi jeg alene i profilen: Stenbukken havde haft mere end 250.000 visninger.

Mit "lille ego" havde følt sig synlig.
Jeg et helt almindelige menneske. Indsendt af Vintergæk kl. 13.43 Ingen kommentarer:

"Stenbukken" 9.

"Drømmen"...
Kategori: August 2007 / Humør: Neutral
Gemt: 2007/08/02 17:21

I dette øjeblik befinder jeg mig i mit sentimentale rum.
Jeg ved ikke hvilken tanker der vil komme ud mens jeg skriver.

I går morges vågnede jeg umiddelbart efter en drøm.
Jeg lå i over en time og tænkte på den. Havde også brug for at finde ud af de symboler der var i den.

Da min mand vågnede og kyssede mig godmorgen fortalte jeg ham følgende:
>
Min mand kyssede mig blidt på panden, og sagde meget alvorligt, - at vores barn skulle ikke bortadopteres.
Så væltede tårerne ud af øjnene. Det var jo også bare en drøm.

For nogle dage siden læste jeg RB's blog indlæg: "Back to the beginning". Hvilket fik mig til at tænke tilbage på min egen graviditet.
Det har min underbevidsthed arbejdet videre med.

Og ja, - jeg har for flere år siden overskredet den fødedygtige alder, - så underbevidstheden har sådan set haft et tag i fornuften og logikken.

Nogle dage forinden jeg læste RB's blog indlæg havde jeg skrevet et kærligheds indlæg på min hjemmeside til min søn.
Mit kærlighedsbarn.

Symbolerne stod klart aftegnede i min drøm. - Underbevidstheden havde da virkeligt haft masser af stof til at arbejde videre med.

Jeg kunne bare ikke lide drømmen.

I mange år var mit højeste ønske at blive mor. - Jeg ventede tålmodigt. Opgav aldrig dette håb og ønske. - Og det blev opfyldt.
Det lykkeligste øjeblik i mit liv. Det øjeblik der indtil videre har varet i snart sytten år.

Min drøm fik nogle spøgelser til at flyve ind i mine tanker... Det "glemte"...Smerten...

Selv med bind for øjnene, og lukket inde i det mørkeste rum kan de billeder der er i mit selv altid ses.

Tak for i dag.
Skal ud og spise i aften.
Domino pizzaer.



Farvel kæreste.
Kategori: August 2007 / Humør: Trist
Gemt: 2007/08/09 22:42

Jeg/ vi har mistet et familiemedlem. Min kære svigerinde. - Min mands mellemste brors kone.
Det har været svært at tackle sorgen.
Sorg er er fyldt med mange sorte rum.
Det er knudepunkter hvor alting strammer, og snører sig sammen. Alting kører rundt i cirkler. Udgangspunkt... Nye omdrejninger... Frem... Frem... Frem... Men der findes intet endepunkt.
Ens tanker og følelser fylder meget i disse rum.

I morgen skal vi samles i kirken til det sidste farvel.... Det bliver en afsked fyldt med tårer... Vores tanker og vores følelser græder.

En dag vil solstrejf fylde de sorte rum. Vi vil smile med spejlblanke øjne når vi husker og mindes din varme og kærlighed.
Savnet, - elsket og aldrig glemt.

Farvel kæreste.

Intet vil nogen sinde forgå.
Livet forsætter i fortællingen.
For dem der lever videre.
Og husker.

Det har været - og er det, der fylder mit sind.

Tak for i dag.



Lørdag
Kategori: August 2007 / Humør: Neutral
Gemt: 2007/08/11 23:52

Sidder her med en fyldt og mæt mave, efter at have været ude og spise på en kinesisk restaurant.
Det var min "ældste" veninde der fyldte år i dag, og som havde inviteret.

Maven er fyldt, - men i morgen vil det hele være fordøjet, og så kan jeg fylde op igen.

Mit sind er også fyldt op med alle de tanker og følelser der har været en ekstra stor påfyldning af den sidste uge.
Det varer længere tid at få alle dem "fordøjet".

Livet forsætter i vores alle sammens små tilværelser.

Bearbejdelsen af tabet, - savnet, - sorgen er en proces vi allesammen skal igennem.

Det føles stadig som et blødende åbent sår.
På et tidspunkt vil der danne sig ny hud.
Men selv med en ny hud vil dette område altid være et udsat sårbart punkt, - det vil aldrig kunne heles helt.

Livet går videre... Sådan er det, - og sådan skal det være.

Solen spejler sig i det stille vand.

Tak for i dag.



"Afbrydelse"...
Kategori: August 2007 / Humør: Neutral
Gemt: 2007/08/13 22:14

Dagene bliver kortere.
Jeg registrerer det næsten er mørkt, og klokken er kun 21.00.
Det tidspunkt hvor jeg påbegynder dette indlæg.

Den sidste sommermåned som vi næsten allerede er midtvejs i.
Jeg er sikker på den vil give rigtigt mange solskinsdage endnu, og solen vil skinne til langt ind i september.
Det er kun dagene der bliver kortere. Sommeren varer længe endnu.

Oven i den sorg jeg føler har der været nogle andre følelser der har gjort mig yderligere ked af det.

I år har jeg "lært" mange nye mennesker at kende.
Det er ikke mennesker jeg har lært at kende i virkeligheden (IRL) men over nettet. Det har været netværksvenner. Jeg skriver "har været", fordi de fleste af dem, har jeg ikke længere.
Jeg har været et flygtigt "venskab" for dem.

Jeg har oprettet profiler og slettet dem igen.
Jeg har i mine profiler knyttet netværks relationer (venner). De fleste af dem jeg har haft, har været nogle der har ønsket mig som deres netværksven.

Jeg har måske svigtet den tillid de troede de kunne forvente af mig, når jeg selttede mine profiler.
Mærkeligt at tænke på, at jeg har følt de svigtede mig.

Nogle af de "venner" jeg har haft siden min første profil, har jeg forsat med at have i de følgende profiler.
De har sikkert undret sig over mine flugt mekanismer, men har dog kunnet "tolerere" det.

....................................................................................................

Klokken er blevet 22.00.

Min dejlige søn og jeg har siddet ude i køkkenet og talt sammen i fyrre minutter.
Det er ikke så ofte han samtaler i så l a n g tid.
Det er dejligt når han giver sig tid.
I dag var en ny begyndelse i hans liv. Starten på hans gymnasie år.

Nu sidder jeg her så igen. Foran skærmen men uden tanker. Eller rettere sagt, de tanker jeg havde da jeg begyndte dette indlæg, blev afløst af nogle andre.

Jeg har mistet tråden.
Må skrive om det i morgen eller en anden dag.
Det er noget der gnaver i mig, og så længe det bliver ved med det, bliver jeg mere og mere afpillet.

Jeg vil slutte for i dag med at fortælle om en meget positiv oplevelse jeg fik tidligere på dagen.

Der var en "blogger" der havde skrevet et digt:

ode til vintergækken
I dag! - 16:20

Oh, vintergæk
nær bryn og hæk
du forår bebuder
når vinden den tuder
og er man træt af på tom skærm at glo
donerer du frisk din mari-o
Du gavmilde grønne
Du hvide og skønne
dette vers er til din ære
tak til dig, min kæ meisxezr. canada goose chateau parkare

Vintergæk er mit stjernetegns blomst.

Tak for i dag.



Koholiker.
Kategori: August 2007 / Humør: Neutral
Gemt: 2007/08/21 20:21

For nogle timer siden var jeg over i det lokale indkøbscenter.

Skulle bare købe et par shorts til min søn, - men kom slæbende hjem med tre fulde indkøbsposer.

Det sker ret tit jeg går ud for at købe en enkelt ting, men får købt tyve andre ting, end lige netop det jeg gik i byen efter.
Og ja i mine tre indkøbsposer lå der ingen shorts, - men masser af absolut "undværlige" ting.

For det første skete der det, at jeg oppe i sportsforretningen opdagede den der badedragt som ville passe helt perfekt til fruentimmerets legeme når hun om to uger igen skal starte med at gå til vandgymnastik.

Nedenunder blev jeg så helt koholisk. (Læs: ikke kolerisk).

Jeg så den der ko, som ville passe helt perfekt til den ko jeg købte for et stykke tid siden.
Min "indkøbs ko".
I dag købte jeg: "En bænkelæsende avis ko".

Jeg ved ikke om nogen kan se det symbolske.

Fruen er på indkøb - og manden sidder imens på bænken i centret. og læser gratis avisen.

Nu har jeg otte køer i min koholiske samling.

I dag så jeg altså også to køer mere som jeg gerne vil eje... Hm... Måske var det noget min søn kunne ønske sig i fødselsdagsgave... Hm... Han fylder jo år på søndag...Hm... Nej selvfølgelig ønsker han sig ingen køer... Han syntes vist hans mor er retarderet. Ha...Ha...

Næh, - han har såmænd allerede fået sin fødselsdagsgave på forskud.

Jeg har måske glemt at fortælle, at det er en ganske smart og "udspekuleret" søn jeg har fået... Gad vide hvem han har det efter?

Han tog en dag den store lommeregner frem, og sad og lagde tal sammen.

Mor jeg har et forslag, - kom han og sagde i en af de stunder hvor humøret var helt oppe og ringe i Due Odde...
Hvis vi nu lader være med at holde min fødselsdag i år, - så sparer I jo en masse penge med at købe alt muligt ind.
Han havde siddet og regnet de udgifter ud det ville koste at holde hans fødselsdag, - og han foreslog så, at dem kunne vi give ham i stedet for... Hm...
Der har ikke været en eneste af hans fødselsdage vi ikke har holdt.
Så skulle vi springe den over i år?

Jeg valge at sige ja.

Til næste år skal vi holde en STOR fest for ham. Når han fylder atten. Allerede nu skal vi faktisk så småt til at tænke over hvor den skal holdes. (Og spare sammen til den!!!!)

Nåh, - men det var lige det sidste der er sket.

Der er stadig mange ting der plager mig, - men de sidder fast. - Jeg har svært ved at hente dem frem. og få dem tænkt igennem.
Det er stadig et tankevirvar.

Tak for i dag.



Perlemor.
Kategori: August 2007 / Humør: Glad
Gemt: 2007/08/24 18:27

i går aftes lige inden min dag sluttede, og jeg skulle i seng. Havde jeg som sædvanligt sat mig ude på køkkenbordet de sidste ti minutter.

Jeg kan godt lide de minutter hvor jeg i tankerne gennemgår dagen, og afslutter den med de gode tanker.

I går aftes var mine tanker fyldt med glæde. En rigtig ægte glæde, med solskin og et blomstrende flora. Fyldt med smil og positive små lattermilde kluk.

Jeg kan slet ikke finde ord til at beskrive følelserne med.

Jeg ville så gerne have siddet og skrevet dem ned mens jeg havde dem, men computeren var slukket, og færdig med at være tændt. Familien lå tålmodigt og ventede på, at jeg skulle gå i seng.

Jeg lå længe vågen og smilede op mod loftet, inden søvnen tilsidst overmandede mig.
Mit mørke var et oplyst rum med perlemor. Nuancerede små perler.

Og i dag er jeg også glad.
Tak for i dag, som stadig har flere timer tilbage hvor jeg kan dele ud af min glæde.

God weekend.


ÅRSDAG... M.M...
Kategori: August 2007 / Humør: Glad
Gemt: 2007/08/29 19:48

I morgen bliver overraskelsernes dag.

Min mand og jeg flyttede for 25 år siden sammen, i min dengang ét værelses lejlighed.

Jeg har været ude og købe gaver i dag.
En dame elefant sparebøsse, og en herre elefant sparebøsse.

Måske en lidt spoky gave, at give sin elskede på en "årsdag".
Det er lidt symbolsk, for vi skal i gang med at spare. - Nu kan vi hver især, lægge vores sparemønter i vores egen spare elefant.

Der medfølger en nøgle til dem begge, og jeg tror det bliver fruentimmeret der skal gemme dem et sikkert sted. HE... HE...

Og så "ruinerede" det mig faktisk at købe de elefant bøsser, - for helt billige var de ikke. - Ja folk tror nok jeg er velhavende... Næh... Snikke nej da.
Jeg tømte faktisk en af mine hemmelig sparebøsser. for at have råd til at købe dem.

Jeg har flere hemmelige sparebøsser gemt væk rundt omkring. Det er godt at have til det uforudsete. Specielt sidst på måneden.

En elefant koster faktisk fire hundrede kroner.. Ja... Ja... Ikke noget stort regnestykke at lægge sammen.
Det blev i alt otte hundrede kroner... Det er jo ikke "bare" 2 elefant sparebøsser... Næh... Det er to helt fantastiske flotte elefant sparebøsser.

Jeg ved min mand vil ryste på hovedet, og syntes jeg er små tosset...
Hele vores hjem er indenfor de sidste par måneder blevet fyldt med "tingeltangel"... Der er dimser og dingenoter alle vegne... HA...HA...

Nårh... Men han har jo trods alt holdt fruentimmeret ud i femogtyve år.
Jeg vil sige det i sig selv gør ham fortjent til en gave.

I morgen får vi også besøg af to virtuelle venner. Vi har "kun" skrevet sammen.
Det bliver spændende at mødes i virkeligheden.
De kommer kl. 11.00 til en kop glad kaffe.
Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at være sammen med dem, - og snakke sammen I.R.L...

I skrivende stund er der nok mange fodfold fans der er ved at varme op til en brandkamp mellem FCK. og Benfica...
Jeg interesserer mig ikke så meget for fodbold, - men helt ærligt så er jeg FCK fan - bare lidt passiv... Iøvrigt har jeg også filet negle i dag.

En rigtig god aften ønsker jeg til alle. - Med eller uden klaphat.

Tak for i dag.



September.
Kategori: September 2007 / Humør: Glad
Gemt: 2007/09/01 22:08

Første dag i en ny måned.
Sensommerens måned. Eller det nogle ynder at kalde den for: "Indian Summer".

Jeg google søgte indian summer, og som det 2. emne (Indian summer 2) kom der nogle interessante historier, med 5 forskellige forklaringer på navnet.

Jeg tror stadig på vi får en "hedebølge". Jeg opgiver ikke troen, før september nærmer sig slutningen.

En uge er også ved at være gået.

En masse tanker der skulle tænkes.
En masse følelser der skulle mærkes.

Der har været rigtigt meget positivt i dem alle.
Jeg har været mere end sædvanligt glad i den uge der har været.
Nye og gode oplevelser. - Nye og dejlige venskaber. Gode ssamtaler og gode nyheder.

Alt for meget at skulle fordybe mig i lige nu, og skrive om, men mon ikke det dukker frem fortløbende.

Der er stadig nogle gamle ting der gnaver i sindet, - men for hver dag der går, lægges der lidt afstand. Jeg forsøger at lade være med at tænke for meget på det. Prøver at fokusere på alt det jeg har, og alt det jeg bliver ved med at få.
Nogle nye ting der begynder at fylde. Måske endda fylde lige så meget som det der engang var der. Det er bare på en anden måde, men absolut lige så meget værd.

Jeg passer på det jeg får. - Jeg vil være endnu mere opmærksom på, at holde fast i det, for det føles dejligt og gør mig let og glad.

En glad lørdag aften ønsker jeg alle.

Tak for i dag.




Dosering.
Kategori: September 2007 / Humør: Neutral
Gemt: 2007/09/03 10:39

Jeg har mødt nogle af mine virtuelle netværksvenner i virkeligheden.
I torsdags havde jeg besøg af to af dem, og på lørdag skal jeg være sammen med dem igen, sammen med ti andre.

Efter besøget og resten af den dag var jeg simpelthen så glad, og fyldt med tusinde positive tanker.
Sommerfugle glade tanker og fornemmelser i maven.

Min mand var også glad, og syntes det havde været en hyggelig og god dag. - Han skal også med til festen på lørdag.

For fire uger siden begyndte jeg at tage antidepressivt medicin.
Jeg tager 2½ mg. dagligt så det er ingenting.

Alligevel har det en virkning. Det har indvirket på mine tanker.

Jeg havde dagligt tusinde tanker der i virvar strømmede gennem hovedet.
Nu har jeg "kun" fem hundrede.
De andre fem hundrede har jeg stadig, - men de er placeret i baghovedet.

Om aftenen falder jeg hurtigere i søvn.
Jeg er stadig oppe 2 - 3 gange om natten og sidder ude i køkkenet, men når jeg lægger mig igen, falder jeg i søvn i løbet af fem - ti minutter.

Indtil videre vil jeg forsætte med den dosis i nogle uger endnu, og så vil jeg nok sætte den op med en kvart mere = 3,75 mg.

Det er meningen jeg skal op på 5 mg. dagligt, - men jeg bestemmer heldigvis selv hvor meget eller hvor lidt jeg tager.

Psykiateren jeg går til konsultation hos, syntes det er fint jeg er gået igang, og støtter mig i, at det er okay langsomt at vænne kroppen til medicinen.
Han taler om en dosering på 15 - 20 mg. engang ud i fremtiden, - men det kommer jeg aldrig til at tage. Det ved jeg.

Alene det at jeg er startet med at tage den slags medicin, har været grænseoverskridende.
Jeg har accepteret at forsøge, - men jeg kommer aldrig til at acceptere en større dosis end fem mg.

Det har været dejligt at kunne sove bedre.
Det har været dejligt at få mere ro i hovedet.

Til gengæld har jeg fået en større uro i øverste halvdel af kroppen, centreret i brystkassen. - Jeg håber det forsvinder igen.

De ting der er at spekulere på, er selvfølgeligt ikke forsvundet.

Jeg ser frem til den dag, hvor nogle af dem bliver færdigt behandlede.
Så kan jeg måske endeligt tage nogle nye skridt på vej ud i livet. Få truktureret min tilværelse, og skabe nogle nye positive værdier i den.

En del ting venter dog stadig på en afklaring.

Jeg er stadig en sag i Kommunen.
Jeg er stadig en sag i Arbejd skades styrelsen.

Jeg glæder mig til at være et menneske uden sager.

Jeg glæder mig til at have indflydelse på mit liv uden at være afhængig af andres bedømmelser og vurderinger af det.

Jeg har været "låst fast" i snart to år. - Det føles som lang tid, - men jeg har hørt om tilfælde der har varet dobbelt så længe... Jeg håber ikke jeg bliver ét af dem.

En ny måned.
En ny uge.
En ny dag.

En solskinsdag,

Tak for i dag.




Sensommer.
Kategori: September 2007 / Humør: Neutral
Gemt: 2007/09/14 09:54

Det er sjældent jeg skriver så tidligt på dagen.
I dag har jeg overskud til det.
Solen skinner dejligt ind gennem persiennerne.
Jeg fornemmer stadig morgendisen.
Årstiden er begyndt at skifte farve.

Gennem mit vindue kan jeg se de mange røde bær på træerne, som fuglene er så glade for. Der er masser af bær til de fugle som ikke trække sydpå til andre varmere klimaer.

Hvor blev sommeren af? Sådan tænker jeg hvert år når den er ved at gå på hæld.

Og når foråret efter den lange kolde, - grå og mørke vinter igen banker på, tænker jeg:
En dejlig ny spirende årstid. Lange lyse dage og lange lyse aftener. Masser af tid til at nyde det.

Masser af tid der forsvinder som dug for solen, i løbet af et øjeblik.
Hvor blev den af sommeren?
Den årstid hvor jeg har så mange ting jeg gerne vil lave. Jeg nåede knapt det halve.
Åh ja, - til næste år tager jeg revanche.

Jeg har ikke været ude og rejse i år. Som de fleste syntes jeg også der har været for få sammenhængende dage, med det gode sommerlige vejr.
Hvor blev den hedebølge af i juli og august som i alt fald jeg sukkede efter skulle komme??
SUUUUUUUUUUk...

Nårh... Ikke flere suk herfra. Årstiderne kræver deres egne planlægninger.
Snart pakker jeg sommertøjet væk. Noget af det har jeg ikke engang haft på...

Det er nu også dejligt at få de vamsede trøjer på igen. De små fyrfadslys der bliver tændt. De "gode" fjernsyn programmer der plejer, at blive vist i de mørkere måneder.
Dem som kan trække mig hen foran fjernsyns skærmen igen. Liggende på sofaen med slumretæppet og en skål slikkelader.

Måske kommer der også lidt gang i strikkepindene.
Familien trænger sikkert til nye halstørklæder... Eller nogle vaskeklude.

Jeg er kommet op på 5 mg. dagligt i dosis, med "min nye medicin".

Det går egentligt meget godt. - Har ikke alle de bivirkninger jeg frygtede jeg ville få. Til gengæld er jeg lige p.t. udsat for et kollosalt pres fra Kommunen, som indirekte dikterer at jeg skal yderligere op i dosis.
Ellers har de intet grundlag for at sagsbehandle om medicinen kunne have en positiv virkning for et eventuelt fleks job? Eller om medicinen ingen virkning har for min erhvervsevne?

Det giver mig dårlige drømme.

Jeg drømmer jeg ligger fikseret, og får stukket kanyler ind fyldt med medicin.
Jeg har kvælningsfornemmelser, og kan ikke synke tabletterne. - Jeg værger mig. - Jeg kan ikke tage mere.

De mørke skygger forfølger mig. Indhenter mig. Passiviserer mig, og spænder mig fast i et jerngreb. De stikker deres nåle ind i mine årer og pumper medicinen ind.

Drøm og virkelighed ligner til forveksling hinanden lige nu, hvor flere mennesker bonker mig i hovedet med at tage mere medicin.

Jeg har det fint med den dosis jeg tager nu.
Stemmerne og hammerslagene siger - mere, - m e r e, - MERE.

Det slider lidt på det psykiske område.
Jeg er mega meget stresspåvirket.

Jeg er også et menneske der ikke vil lade mig underkastes.
Jeg gør det, jeg føler der er bedst for mig.

Jeg er også fyldt med mange gode, - positive og kærlige tanker.
Dem kan de ikke fjerne, - og skal ikke fjerne.

Og så elsker jeg livet. - Og jeg elsker at leve, - og det er måske den allervigtigste medicin. - Livslysten og livsglæden.

Tak for i dag.
God weekend.




Væren...
Kategori: September 2007 / Humør: Glad
Gemt: 2007/09/15 22:49

I dag har har været en rigtig succesdag.

Alting er bare lykkes. - Tankerne har været gode. Ikke "bare" gode, men rigtigt glade og positive. Ligeledes har følelserne.

Dagen har været en rolig, - fredelig harmonisk spadseretur i mit sind.

Vinden har raslet blade af træer og buske. Grenene har bøjet sig og rejst sig op igen. Vendt sig mod solen og triumferet med de mange grønne blade der ikke vil give slip, og standhaftigt bliver siddende en måneds tid endnu.

Solen har sendt masser af solstrejf ned til mig i dag. Har kærtegnet min hud og varmet mit sind. - Jeg blusser af glæde.

I går var jeg til konsultation med psykiateren.
Det var en rigtig god samtale. Tårevædet ja, for mine følelser kan jeg ikke skjule, - men tårevædede følelser rummer også befrielsen, freden og roen.
Jeg skal IKKE gå op i medicin dosis.
De 5 mg. jeg tager skal jeg forsætte med at tage de næste 3 uger.
Det gjorde mig meget glad, at få den støtte fra psykiateren.
Det er ham der STYRER det, og ikke Kommunen.

I dag har jeg ikke følt nogen uro.
Den tyngde jeg har følt er fjernet.
Mine tanker nynner, og mine følelser træder nogle lette dansetrin.

I går var jeg også hos min praktiserende læge, bl.a. for at få svar på blodprøven, og tale om min fysiske sygdom.

Min læge mente den var ved at "brænde" ud, og han var endda så optimistisk, at han mente jeg nu for alvor skulle trappe ned i den medicin jeg har taget i over 1½ år, så jeg måske omkring årsskiftet var den helt kvit, og min sygdom brændt helt ud.

Tænke sig, snart at kunne se sig selv som rask...
Blev fruentimmeret lige prinsessen hvis ærte blev fjernet under de tolv madrasser... Jubii - dubii - du - aaaaaaaaaaa....

Jeg niver mig selv i armen for at mærke om det virkeligt er sandt.
Oh ja det mærkes tydeligt... I'm alive...

Måske lige bortset fra det pres Kommunen har lagt på mig, - ja så har denne måned indtil dato været en symfoni, fyldt med farverige sprudlende bobler. Bitte små bobler der har formeret sig i et væld af positive tanke strømninger, og følelses lanterner.

Jeg er et synligt menneske.

Jeg har ladet andre mennesker træde ind gennem en dør, som jeg har åbnet for dem.
Jeg fik nemlig en nøgle til at åbne den med.

goose
Canada Goose forhandlere
manteau goose femme

Gymnasie håndbogen Guide til de studerende

brochure

Vejledning - Ranum Efterskole

Uge 46 Sorte Indicum trøfler 1400,- pr. kg. Rådyr terrine 1,6 kg 215

Ansøgning om dokument PD U1 / Attest E 301 fra et andet EØS-land

Vigtige informationer om omdeling omkring påske

Klik her & læs mere om kasseapparat til restaurant - Gman-West

Klik her & læs mere om vores løsninger til butikskæder - Gman-West

kiliç ali̇ pasa hamami

OneDrive - Slagelse Skoler

Lyd i Word - Skole IT Esbjerg

`